På klinikken og i praksis foretager vi mange former for tandbehandlinger.
Tandrasp er beskrevet her – https://dyrlaege-gruppen.dk/tandrasp/
Mundhuleundersøgelse starter oftest med, at vi spuler foderrester ud, så de ikke sidder i tænderne og besværliggør undersøgelsen. Vi har udstyr til både at holde hovedet oppe ved hjælp af en grime med hejs eller en hovedstøtte, så man ikke selv skal stå og “bære” på hovedet, når hesten, som oftest, står og sover ved undersøgelsen.
EOTRH (Equine Odontoclastic Tooth Resorption & Hypercementosis):
En lidelse, der især angriber fortænderne på de lidt ældre heste. Tandkødet trækker sig tilbage, bliver fortykket og ofte meget ømt. Et tydeligt tegn på smerte i fortænder optræder, når hesten ikke længere har lyst til at bide f.eks. en gulerod over, men skal have den skåret i stykker inden, den vil spise den.
Der kommer udtalt tandsten og knoglefortykkelse, hvor tænderne sidder fast i knoglen (hypercementose). Lidelsen er meget tydelig, når den er fremskreden (se billeder). Diagnosen bekræftes oftest tidligere ved en røntgenundersøgelse, hvor der er karakteristiske forandringer.
Der findes desværre ingen kur for lidelsen, og til sidst kan det blive nødvendigt at trække alle de angrebne fortænder ud. Denne opgave bør foregå på klinik.
En del heste udvikler uhensigtsmæssige mellemrum i mellem deres kindtænder. Disse mellemrum kaldes diastemer og kan tillade, at foderet kiles ned mellem kindtænderne og bliver låst fast der, således at tandkødet bliver irriteret og ømt. Dette viser hesten ved, at den ikke tygger så godt mere og hyppigst spytter sit stråfoder (hø, vrap og halm) ud som små “foderboller”. Vi ser det typisk hos lidt ældre heste, men det kan forekomme hos yngre heste også.
Behandlingen af diastemer går ud på at rense godt op mellem tænderne, og så udvide diastemet med et specialbor, således at foderet ikke længere bliver holdt “fanget”, men kan komme væk igen ved hjæp af tyggebevægelser, spyt og tunge.
“Ulvetænder” er rester af de forreste kindtænder, som evolutionen har valgt, at hesten ikke længere har brug for. 30-50 % af alle heste vil dog have rester af disse tænder – de såkaldte “ulvetænder”. Ulvetænder findes næsten altid kun i overmunden, som små ekstra tænder i området foran de “normale” kindtænder. De kan genere hesten under ridning, hvorfor de fjernes, men de kan også være helt symptomfri for hesten, og så får de lov at blive siddende.
Ulvetænder kan også være skjulte og ligge lige under tandkødet og genere. Her er røntgenundersøgelse en god ide, hvis der er mistanke.